• Grenaaen & Nordkanalen

    Vandløbet er retlinet med en bredde på 8 til 12 meter og dybder på 1 til 2 meter. Vandgennemstrømningen er jævn. Vegetationen er sparsom grundet jævnlige oprensninger. Vandløbet byder ikke på mange standpladser til ørrederne og er mest en vandvej til deres gydepladser i de tilløbende åsystemer. Undtagelsen er under broerne, hvor ørreden ofte tager ophold.

    Strækningen har en forureningsgrad på 2 til 3, og Amtets målsætning for vandløbet er kun enkelte steder opfyldt. Fiskebestanden menes at bestå af vandrende ørreder, aborre, ål, gedder og karpefisk.

    Nordkanalen belastes af urenset spildevand fra fire Septiktankanlæg ved Fannerup by, Ginnerup by og Enslev by. Endvidere tilledes gennem Skiffard Bæk renset spildevand fra Skiffard by og Fannerup Dambrug.

  • Kloster Å

    Kloster Å er en udgravet 3,5 meter bred og 1,5 – 2 meter dyb kanal, der afvander den gamle Kragsø. Vandet i den nedre del er næsten stillestående med megen grønalgebevoksning. Den øvre del af vandløbet er en dybt nedskåret grøft på 1 meters bredde og 0,5 meters dybde. Strømmen er jævn.

    Forureningsgraden er 2 til 3, og amtets målsætning for hele Kloster Åen er dermed opfyldt.

  • Korup Å

    Korup Å er et gennemgående reguleret vandløb med en bredde, der varierer fra 2,5 til 4 meter. Dybden varierer ligeledes fra 0,5 til 1 meter. Åen løber gennem flade engområder og har et ringe fald. Af grøde forefindes vandpest, pindsvineknop og vandranunkel.

    Fiskebestanden består af hundestejle, men vandløbet er gennemgangsvand for en god ørredbestand ved Rostved Bro.

    Forureningsgraden er 2-3 for åens øvre del og 3 for den nedre del. Amtets målsætning for Korup Å er ikke opfyldt, hovedsageligt på grund af ringe fysisk variation i vandløbet. Korup Å danner afløb for Tyrsø, Astrup Sø, Skarre Sø og den afvandede Korup Sø.

  • Lillemølle Å

    Den øvre del af Lillemølle Å er kraftigt reguleret, er 1 meter bred og 15 cm. dyb.

    Forureningsgraden er fra 3 op til 3 – 4 grundet spildevandsudledninger fra spredt bebyggelse og spildevandsudledninger fra Homå rensningsanlæg via Homå Bæk, der har en forureningsgrad på op til 4. Amtets målsætning for vandløbets øvre del er langt fra opfyldt. Den nedre del af Lillemølle Å er noget anderledes. Vandløbet er her med god til frisk gennemstrømning, og forureningsgraden er nået ned på 2. Ørredbestanden er god og vurderes at være selvreproducerende i det meste af den nedre del af vandløbet. Amtets målsætning for den nederste del af Lillemølle Å er opfyldt.

  • Midtkanalen

    Midterkanalen er en retlinet kanal af ca. 4 meters bredde med ringe strømforhold. Strømhastigheden bestemmes af pumpestationernes bortpumpning.

    Faunaen er sparsom grundet hårdhændet grødehøst og består mest af trådalger, Pindsvineknop, brøndkarse og tagrør. Forureningsgraden er fra 2 - 3 til 3, og amtets c-målsætning for kanalen er ikke opfyldt.

  • Mårup Å

    Den øvre del af Mårup Å løber gennem en relativ smal dal, hvor landskabet veksler mellem løvskov og engarealer. Åen er 1-1,5 meter bred og 10-15 cm. dyb med en frisk strøm. Bunden består af grus større sten og sand. Strømmen danner på nogle strækninger høller og stryg.

    Fiskebestanden er i den øvre del af vandløbet meget god, og ved Mårup by er der store bestande af ørredyngel og lampretter.

    Forureningsgraden varierer fra 2-3 ved Stabrand by over 2 på den midterste del til 3 ved sandfanget på den nederste del af denne strækning. På vandløbets nedre strækning ud til udløbet i Kolindsunds Sydkanal er forureningen bedømt til 2 på den øverste del og 2-3 på den nedre del. Åen er her 2-2,5 meter bred og 0,8 meter dyb. På denne del løber vandløbet i gennem et fladt tørengsområde og efter Kolind i et kær/engområde. Strømmen er god aftagende til jævn på det nederste stykke. Grøden er kraftig bestående af Vandpest og pindsvineknop. Amtets målsætning for den øvre del af Mårup Å er opfyldt, medens den nedre del grundet ringe fysisk variation ikke opfylder målsætningen.

  • Nimtofte Å

    Den øverste del af Nimtofte Å er reguleret og påvirket af algedannelser i Ramten Sø, samt sommerlige udtørringer på dele af strækningen. Længere nede har vandløbet et flot forløb og er ved Nimtofte opstemmet til en mølledam. Ved Nimtofte Mølle er der bygget en fisketrappe for at ørreden kan gyde længere oppe i åsystemet. Fra Nimtofte svinger åen sig flot med en stor diversitet i faunaen og med mange rentvandskrævende vandløbsdyr.

    Forureningsgraden er gennemgående 1 til 2, og Aarhus Amts målsætninger for vandløbet er generelt opfyldt. Nimtofte Å er stort set fri for spildevandsudledninger. Undtagelsen er ved overløbsbygværket på Stationsvej i Nimtofte by, hvor forureningsgraden er 2. Fiskebestanden er god og består hovedsageligt af ørred, hundestejle og lampret. Havørreden vurderes til at være selvreproducerende.

  • Nygaard Å

    Nygård Å er et for det meste reguleret vandløb, der løber gennem et varieret landskab. Bredden varierer fra 1,5 til 1,7 meter og dybden er ca. 25 til 50 cm.

    Nygård Å modtager spildevand fra de biologiske rensningsanlæg ved Albøge og Lyngby, og forureningsgraden er 2 til 3 op til 3. Amtets målsætning for vandløbet er ikke opfyldt. Fiskebestanden er spredt ørredyngel, der udsættes ved Pismølle Bro. Udledning af spildevand fra Trustrup rensningsanlæg samt reguleringen af vandløbet gør, at fiskebestanden har meget dårlige vilkår.

  • Ryom Å

    Ryom Å varierer i bredden fra opstrøms at være 0,5 meter til nedenstrøms at være op til 6 meter. Ørredbestanden er spredt med enkelte gode gydepladser. Neden for Dagstrup Mose er fiskebestanden søpræget i form af ål, skalle, aborre, hundestejle og ørred.

    Forureningsgraden er gennemgående 2 til 3 og Aarhus amts målsætninger for vandløbet er generelt ikke opfyldt primært grundet de fysiske forhold og bundforholdene.

    Vandløbet belastes ved Pindstrup af afløbet fra Dagstrup by og Pindstrup Bæk, hvor urenset spildevand tilledes åen, samt ved Ryomgård, hvor vand fra rensningsanlægget tilledes.

  • Skod Å

    Vandløbet ændrer karakter fra en reguleret grøft til et noget reguleret vandløb med en bredde på op til 1,7 m. Den løber gennem et varieret landskab nogle steder med elletræsbevoksninger langs bredderne.

    Forureningsgraden er 2 og på den øvre del af vandløbet til 2 til 3, og fiskebestanden er god på strækningen fra Ålborg Bro til Pederstrup Bro. Amtets målsætning for den nederste del af vandløbet er opfyldt, medens den øverste del ikke opfylder målsætningen. Den øverste del belastes en hel del af udledninger fra det biologiske rensningsanlæg ved Pederstrup by, og Skod Å belastes i nogen grad af Nødager Dambrug.

  • Sydkanalen

    Kolindsunds sydlige landkanal er et retlinet vandløb med en bredde på 5,5 til 7 m. Strømmen er jævn til god, og der er megen grøde i kanalen, der dog jævnlig oprenses. Kanalen har en forureningsgrad på 2 til 3 og op til 3 ved Kolind.

    Vandløbet belastes af spildevand fra Kolind renseanlæg, urenset spildevand fra Søby by og Revn by. Amtets målsætning for sydkanalen er kun delvist opfyldt. Bestanden af fisk er vandrende ørreder, og eventuelt en opholdsbestand af aborre, ål, gedde og karpefisk.

  • Skærvad Å

    Skærvad Å er et reguleret vandløb med nogen variation gennem hele forløbet. Strømforholdene er gode, og forureningsgraden er generelt 1 til 2, undtaget i Selkær Bæk, hvor den er 2 til 3 og nedenstrøms ved Kirial Bro, hvor vandløbet i nogen grad belastes af mekanisk renset spildevand fra Kirial by. Åen har en bestand af selvreproducerende ørreder. Ud over ørred findes ål.

    Periodevis belastes Skærvad Å af spildevand fra Glesborg by og Selkær bebyggelsen. Amtets målsætning for vandløbet er de fleste steder opfyldt.

  • Ørum Å

    Ørum Å skifter karakter fra opstrøms at være en lavvandet bæk beskygget af elletræer til en op til 4,5 meter bred å med en dybde på 30 til 50 cm. Den øvre del af vandløbet er reguleret, og en strækning på 400 meter er rørlagt, men nedenstøms er forløbet mere snoet.

    Forureningsgraden er mestendels 2, nogle steder 2 til 3, og amtets målsætning for Ørum Å er nogenlunde opfyldt.

    Fiskebestanden er hovedsageligt ørred, der er selvreproducerende, lampret og ål.