• Miljøtilstand

    Et fællestræk for de tre store å-systemer fra nord Nimtofte Å, Ørum Å og Skærvad Å er en lav forureningsgrad, og at alle åerne har en selvreproducerende bestand af ørreder. Det skyldes, at vandløbene er karakteriserede ved gode snoede forløb og gode strømforhold. Ørum Å og Nimtofte Å gennemløber også skovstrækninger, hvor åerne mestendels har fået lov at ligge uregulerede hen og ikke bliver belastet af gødskning.

    Disse forhold er afgørende for vandløbenes tilstand. Snoede vandløb har en selvrensende effekt, der gør at forureningsgraden eksempelvis vil være langt mindre 1 km. fra en punktkilde end hundrede meter fra den. Det har vist sig at vandløb har en meget stor evne til at regenerere sig selv.

  • Et godt eksempel herpå er Lillemølle Å, der tilløber Kolindsunds Sydkanal. På det øverste stykke af vandløbet er forureningen særdeles kraftig, men alligevel rummer åen på sin nederste del en god selvreproducerende bestand af ørreder, og forureningsgraden er faldet fra 4 til 2. I dette vandløb er strømmen frisk, hvad der er årsagen til den kraftige regenerering.

    Generelt kan man sige om Kolindsunds sydlige å-systemer, at de er hårdere belastet af punktkilder end de nordlige vandløb. Det vil sige, af rensningsanlæg og forurening fra spredte bebyggelser. De sydlige vandløb er også udsat for hårdere vandløbsvedligeholdelse og kraftigere regulering, og deres ådale er generelt opdyrkede, hvad der øger kvælstofbelastningen. Et andet kendetegn er ringe fald og svag til jævn strømhastighed. Dette gælder for Ryom Å, store dele af Korup Å, Nygaard Å og Kloster Å.

    Undtaget herfra er Mårup Å, Skod Å og Lillemølle Å, der alle har en god bestand af ørreder. Fælles for disse vandløb er forhold, der begrænser forureningen eller regenerer vandløbet.

    Eksempelvis har Mårup Å sit forløb gennem løvskove og engarealer og er derved næsten fri for opdyrkede arealer i sin nærhed.

  • Strømmen er frisk faldende over god til aftagende, og det regenerer vandløbet for den forurening, der finder sted.

    Kvælstoftransporten via Grenaaen er meget høj. Ca. 6 mg/l. er næsten 3 gange så meget, som der udledes fra Gudenåsystemet. Hovedkilderne til denne kvælstoftransport må findes i de regulerede åer: Ryom Å, Korup Å, Nygaard Å og Kloster Å, samt en række små bække og dræn, der tilledes kanalerne. Endvidere må en stor del af transporten ske via Kolindsunds Midtkanal, der er fuldstændigt reguleret og tilledes vand fra højtliggende dræn i særdeles mineralrig jord. Strømmen i kanalen er i tilgift meget svag. Mere end 75% af alt vand, der ledes ud af Grenaaen, har været en tur gennem Kolindsunds Pumpestationer. Nøjagtige kvælstofmålinger i de respektive vandløb forefindes dog endnu ikke.

    Sammenfattende kan der siges om Kolindsunds vandsystem, at vandløbenes tilstand på en subjektiv skala fra "perfekt" til "meget ringe" spænder over bedømmelser fra "meget god" til "ikke alt for god". Gennemsnittet for hele vandløbssystemet må placeres et sted mellem "rimelig" og "god".