• Kolindsund er i dette scenarie helt opgivet som landbrugsareal. Sundgårdene er nu nedlagte landbrug, flere helt uden jord, andre med en smule forstrand som jordtilliggende. Landkanalerne ligger, som de gør i dag, og der foretages almindelig vedligeholdelse som i dag med jævnlig grødeskæring.

    Grundvandsspejlet nede i Kolindsund er hævet til kote -3 under DNN (Dansk Normal Nul). En aflang og meget lavvandet sø er fremkommet herved, og rørskov står tæt om det åbne vand. Jorderne omkring søen ligger uregulerede hen som kratskov og fugtige enge. Krattet vil med tiden brede sig over hele arealet, og høje træer vil enkelte steder vokse igennem kratskoven.

    Fuglelivet vil have usædvanligt gode kår i sundet. Den tætte skov og de fugtige arealer vil frembyde ly og fødegrundlag for et væld af mindre fugle og rovdyr af disse. Det åbne vandspejl med meget lave dybder og de tætte rørskove vil give vandfugle og vadefugle fødegrundlag og fine ynglepladser.

  • Der er stadig pumpeaktivitet ved Fannerup pumpestation, som er den eneste tilbageværende pumpestation. Da der ikke er landbrug tilbage til at betale pumpeafgifterne ligger hele udgiften hos Aarhus Amt, der sørger for udpumpningen, vedligeholdelsen af arealerne og den nødvendige maskinpark. Pumpeaktiviteten er ganske vist faldet noget i forhold til den, der er nødvendigt for at kunne drive intensive landbrug, men der skal stadig pumpes ca. 45 mill. m3 vand ud af området på årsbasis.

    Landkanalerne fungerer stadig som afvandingskanaler for det vestlige Kolindsund og de tilløbende åsystemer. Fannerup Pumpestation er som den eneste tilbageværende stadig i drift. Almindelig færdsel er ikke mulig og ej heller tilladt i sundet, men der er opstillet udkigstårne forskellige steder uden for sundet, så ornitologer og andre interesserede kan kigge ind i området. Vejen mellem Fannerup og Fævejle er fjernet.

  • Fordele ved dette scenarie:

    1. Et fuglehabitat af international standard vil opstå.
    2. Artsdiversiteten i fuglelivet vil være uden sidestykke i Danmark
    3. En del af de kulturhistoriske værdier bevares for eftertiden i form af landkanalerne og pumpestationerne.
    4. Grundvandsforbedring i forbindelse med skovrejsningen
    5. Det salte grundvand trykkes ned til ukritisk dybde.

     

  • Åbne spørgsmål

    1. Er Kolindsund som varieret naturområde tilstrækkeligt til at sikre Djurslands grundvandsreserver?
    2. Er Aarhus Amt villig til i al fremtid at betale for udgifterne i forbindelse med området?
    3. Hvad vil området have af betydning for de vestlige ådale?

     

  • Negative konsekvenser ved scenariet

    1. Hele landbrugsarealet opgives.
    2. Samtlige sundbønder mister deres levevej og må finde anden beskæftigelse.
    3. Store udgifter til Aarhus Amt i form af vedligeholdelse af anlæg, maskinpark og pumpeafgifter.
    4. Djursland går glip af den økonomiske værdi, der findes i at have Jyllands største sø liggende her.
    5. Kun få rekreative værdier i scenariet.
    6. Området er kunstigt opretholdt og har derfor ikke større berettigelse end landbruget.
    7. Der sker ingen kvælstofreduktion i søen, da al vand fra oplandet løber gennem landkanalerne.
    8. Alvorlig risiko for økologisk ubalance i søen, da vandgennemstrømningen er ringe på grund af manglende tilløb til søen.
    9. Vejen mellem Fævejle og Fannerup vil mangle i områdets infrastruktur.