• Kolindsund gendannet som sø i fuld udstrækning.

    I dette scenarie er Kolindsund gendannet i hele sin naturlige størrelse. 
    De forskellige vandløb løber igen direkte i søen. Både Syd- og Nordkanalen er fjernet fuldstændig. 

    Enkelte af de oprindelige sundgårde er blevet fjernet, da de lå under søens naturlige vandspejl. 
    De resterende gårde er blevet sikret med sommerdiger.

    Rørskove vokser hurtigt langs søens bredder. På nogle af de nordlige bredder der vil være åbne strande og enkelte steder er der af rekreative hensyn sået græs ned til bredden.

    De gamle pumpestationer ved Fannerup og Enslev er blevet inddraget i lokalsamfundet som offentlige bygninger. Ved begge byer danner pumpestationen kernen i den lokale marina, der består af småjoller. Pumpestationerne bruges som forsamlingshuse, til små byfester banko og andre arrangementer.

    Den sidste rest af sydkanalen fra søens udløb til sammenløbet i Grenaaen er blevet udvidet så kanalen har samme strømrendebredde som Grenaaen for at hindre oversvømmelser.

  • Ulemper ved scenariet

    1. Hele landbrugsarealet går tabt ved en gendannelse af søen.
    2. En del af kulturhistorien går tabt, idet det før afdrænede landskab igen oversvømmes.
    3. Et antal gårde må helt nedlægges og landmænd må finde nyt livsgrundlag.
    4. Omkostninger i form af erstatninger og ændringer i infrastrukturen vil være høje
    5. Risiko for decimering af ørredbestanden; Smolten fra å-systemerne udsættes for søens rovfisk, hvilket har vist sig at reducere bestandene med op til 84 %.
    6. Sportsfiskerforeningen mister muligheden for at kunne fiske i landkanalerne efter ørred og vil miste indtægter fra salg af dagkort og medlemskontingenter.
  • Fordele ved dette scenarie

    1. Fuglelivet i området vil mangedobles, især svømmefugle vil drage fordel af den gendannede sø.
    2. Artsdiversiteten blandt fugle vil stige, da søen vil skabe livsgrundlag for flere arter, herunder også rovfugle, der jager svømmefuglenes yngel og fugle, der yngler i rørskove og siv.
    3. Djursland vil opnå et rekreativt område af international standard, Danmarks næststørste sø, der strækker sig over 24 km2.
    4. Danmarks næststørste sø i idylliske omgivelser giver potentiale til et forøget antal turistovernatninger.
    5. Diversiteten af fiskearter vil forbedres. Arter som ål, gedder og aborre vil få bedre vilkår.
    6. Søen begrænser Djurslands udledning af kvælstof til Kattegat med 50 %, og får hele Djursland til at leve op til målsætningen for Vandmiljøplan 2.
    7. Danmarks næststørste sø i idylliske omgivelser giver potentiale til et forøget antal turistovernatninger.
    8. Energiforbruget vil falde, da udpumpningen bortfalder.
    9. Mængden af vand udledt gennem Grenaaen falder, da vandet fra trykvældene i sundets bund får et modtryk i form af søen.
    10. Risikoen for opstuvning af vand i de sydlige åer forsvinder med bortpumpningen af vandet fra søen. Søen vil på grund af sin store størrelse virke som buffertank for de vestlige ådale. Søens vandspejl vil ligge under det nuværende vandspejl i landkanalerne i sundets vestlige ende Derved må det antages, at ådalene mod vest bliver mere tørre, da middelvandføringen i åerne sænkes lidt.
    11. Trykket fra søen vil fjerne Kattegats saltvandspres udefra. Saltvandet fra undergrunden vil igen presses ned til større dybde. Derved er søen en medvirkende faktor i sikringen af drikkevandsreserverne på Djursland.
  • Åbne spørgsmål

    1. Vil søen kunne sikre grundvandsreserverne imod forurening af drikkevand i områderne omkring sig?
    2. Vil skjulte stryg til ørrederne kunne opretholde den eksisterende bestand?
    3. Kan der ske en udbygning af bestandene i eksempelvis Nygaard Å?
    4. Hvilke konsekvenser vil søen få for de vestlige ådale?