• Kolindsund gendannet som sø med Nordkanalen bevaret fra Nimtofte Å til udløbet i Grenaaen.

    Kolindsund gendannet som sø med Nordkanalen bevaret fra Nimtofte Å til udløbet i Grenaaen.

  • I dette scenarie er Kolindsund gendannet i hele sin naturlige størrelse. De forskellige vandløb løber igen direkte i søen, undtagen De nordlige åer, Nimtofte Å, Ørum Å og Skærvad Å, der alle leder ud til den nordlige landkanal. Den nordlige landkanal er bevaret i en noget forandret form. Bundkoten er hævet betragteligt og bunden er belagt med grus og større sten. Kanalen er indsnævret flere steder og reguleret med gode slyng. Strømmen er ændret fra svag til frisk på grund af det større fald opstået ved hjælp af den hævede bundkote. Nordkanalen bruges ikke længere som afvandingskanal, og vandet fra åerne ledes for størstedelens vedkommende i søen via overløb med indbygget fiskeyngelspærre.

    Nordkanalen har med disse forandringer ændret karakter fra at være en afvandingskanal til at være en mere naturlig å. Der skæres kun grøde i begrænset omfang, men kanalens bund er stort set friholdt for grødevækst på grund af den friske strøm. Sydkanalen er fjernet fuldstændig. Alle sydlige åsystemer løber direkte ud i søen.

  • For at skåne ørredbestanden i de sydlige åer er der etableret skjulte stryg i søen, så ørredynglen ledes direkte ud i Grenaaen.

    Enkelte af de oprindelige sundgårde er blevet fjernet, da de lå under søens naturlige vandspejl. De resterende gårde er blevet sikret med sommerdiger. Rørskove vokser hurtigt langs søens bredder. På nogle af de nordlige bredder der vil være åbne strande og enkelte steder er der af rekreative hensyn sået græs ned til bredden.

    De gamle pumpestationer ved Fannerup og Enslev er blevet inddraget i lokalsamfundet som offentlige bygninger. Ved begge byer danner pumpestationen kernen i den lokale marina, der består af småjoller. Pumpestationerne bruges som forsamlingshuse, til små byfester banko og andre arrangementer. Den sidste rest af sydkanalen fra søens udløb til sammenløbet i Grenaaen er blevet udvidet så kanalen har samme strømrendebredde som Grenaaen for at hindre oversvømmelser.

  • Fordele ved dette scenarie:

    1. Fuglelivet i området vil mangedobles, især svømmefugle vil drage fordel af den gendannede sø.
    2. Artsdiversiteten blandt fugle vil stige, da søen vil skabe livsgrundlag for flere arter, herunder også rovfugle, der jager svømmefuglenes yngel og fugle, der yngler i rørskove og siv.
    3. Djursland vil opnå et rekreativt område af international standard, Danmarks næststørste sø, der strækker sig over 24 km2.
    4. Danmarks næststørste sø i idylliske omgivelser giver potentiale til et forøget antal turistovernatninger.
    5. Diversiteten af fiskearter vil forbedres. Arter som ål, gedder og aborre vil få bedre vilkår.
    6. Søen begrænser Djurslands udledning af kvælstof til Kattegat med 50 %, og får hele Djursland til at leve op til målsætningen for Vandmiljøplan 2.
    7. Nogle af de kulturhistoriske værdier bevares i form af den tilbageblivende del af Nordkanalen og de gamle pumpestationer samt de fleste af sundgårdene. Pumpestationerne kan inddrages i lokalsamfundene som samlingssteder og kulturhuse.
    8. Ved hjælp af overløbene fra den nordlige landkanal opnås denitrifikation af det meste af vandet fra nedbørsområdet.
    9. Smolten fra de nordlige å-systemer udsættes ikke for søens rovfisk, da den bliver i kanalen. Dermed undgås en decimering af bestanden.
    10. Ørreden er stadig let fiskbar for Sportsfiskerforeningen, hvis medlemmer stadig kan fiske i landkanalen.
    11. Ved hjælp af overløbene fra den nordre landkanal opnås denitrifikation af det meste af vandet fra nedbørsområdet.
    12. Energiforbruget vil falde, da udpumpningen bortfalder.
    13. Mængden af vand udledt gennem Grenaaen falder, da vandet fra trykvældene i sundets bund får et modtryk i form af søen.
  •  

    14. Risikoen for opstuvning af vand i de sydlige åer forsvinder med bortpumpningen af vandet fra søen. Søen vil på grund af sin store størrelse virke som buffertank for de vestlige ådale. Søens vandspejl vil ligge under det nuværende vandspejl i landkanalerne i sundets vestlige ende Derved må det antages, at ådalene mod vest bliver mere tørre, da middelvandføringen i åerne sænkes lidt.
    15. Trykket fra søen vil fjerne Kattegats saltvandspres udefra. Saltvandet fra undergrunden vil igen presses ned til større dybde. Derved er søen en medvirkende faktor i sikringen af drikkevandsreserverne på Djursland.

  • Ulemper ved scenariet

    1. Hele landbrugsarealet går tabt ved en gendannelse af søen.
    2. En del af kulturhistorien går tabt, idet det før afdrænede landskab igen oversvømmes.
    3. Et antal gårde må helt nedlægges og landmænd må finde nyt livsgrundlag.
    4. Omkostninger i form af erstatninger og ændringer i infrastrukturen vil være høje
    5. Risiko for decimering af ørredbestanden i de sydlige kanaler.

    Åbne spørgsmål

    1. Vil søen kunne sikre grundvandsreserverne imod forurening af drikkevand i områderne omkring sig?
    2. Vil skjulte stryg til ørrederne fra de sydlige åsystemer kunne opretholde den eksisterende bestand?
    3. Kan der ske en udbygning af bestandene i eksempelvis Nygaard Å?
    4. Hvilke konsekvenser vil søen få for de vestlige ådale?