• Kolindsund delvist som landbrugsområde og delvist som sø!

    Kort: Kolindsunds Venner, 2000

    Kort: Kolindsunds Venner, 2000

  • Forslaget er oprindeligt fremsat af landskabsarkitekt Rikke Kroier i 1996 i forbindelse med uddannelsen som landskabsarkitekt. Forslaget er udfærdiget med henblik på at tilgodese flest mulige interessegrupper i og omkring Kolindsund, herunder sundbønderne, Dansk Naturfredningsforening, Grenaa & omegns Sportsfiskerforening, Grenaa - Nørredjurs - og Midtdjurs Kommuner og Aarhus Amt. I det oprindelige planforslag er der udførlige beskrivelser og kalkulationer af projektet og udførelsen af rekreative nærområder udenfor den oprindelige sø. Den fuldstændige opgave kan ses hos Grenaa- Nørredjurs - & Midtdjurs Kommuner samt hos Aarhus Amt.

    Kolindsunds Venner har ikke kunnet opnå tilladelse til at gengive hele opgaven her på nettet, og kortbilagene er derfor Kolindsunds Venner's egen konstruktioner. I forslagets endelige udformning er Kolindsund opdelt i to. Landbruget er stadig bibeholdt og fungerer uændret i hele søens vestlige ende. Dog skal den mindre frugtbare forstrand, der i dag ligger hen som permanent braklagte områder have lov til at springe i kratskov med selvsåede ahorn, hyld, birk, el og pil. I Kolindsunds østlige ende er der dannet en sø på 713 hektarer.

  • Landkanalerne fungerer stadig som afvandingskanaler for det vestlige Kolindsund og de tilløbende åsystemer. Fannerup Pumpestation er som den eneste tilbageværende stadig i drift. Mellem Fannerup og Fævejle, hvor den kommunale vejstrækning mellem Lyngby og Fannerup løber i dag, er der opført en dæmning i fire meters højde tværs over sundet. Øst for dæmningen er digerne væltet ned i landkanalerne og pumpestationerne ved Enslev og Allelev er revet ned. 6 sundgårde er eksproprieret fuldt ud, og bygningerne er fjernet. Landkanalerne løber øst for dæmningen ud i søen.

    Den sidste del af Nordkanalen er bevaret fra Enslev frem til sammenløbet af kanalerne ud i Grenaaen, således at søen afvandes gennem begge kanaler. Sejlads på søen er kun tilladt i mindre både uden motor, så som kano, kajak og mindre joller. Søens vandspejl vil ligge i kote 0 eller en smule over, altså i søens oprindelige vandspejl. Kanosejlads vil stadig være tilladt på den resterende del af sydkanalen, medens nordkanalen er friholdt for al sejlads. Arealerne vst for Kolindsund mellem nord og sydkanalerne er udlagt som rekreative områder med skov- og engparceller.

  • Fordele ved dette scenarie:

    1. Landbruget i Kolindsunds vestlige ende kan fortsætte uændret på 1000 ha. agerjord.
    2. Udgifterne til tørholdelsen falder, da de to dyreste pumpeområder genetableres som sø (Afstrømningsområderne for Allelev og Enslev pumpestationer.)
    3. 293 ha. forstrand danner kratskove, hvor småfugle kan finde nye habitater.
    4. Der sker en væsentlig kvælstofreducering i sø-delen af området.
    5. Kommunevejen mellem Lyngby og Fannerup kan bibeholdes hen over dæmningen.
    6. I søens område trykkes det salte grundvand igen ned i ukritisk dybde.
    7. Stor skovrejsning omkring Kolindsund forbedrer grundvandsforholdene.
    8. Udpumpningen af ferskt grundvand forventes at falde fra 25 - 30 mill. M3 til ca. 8 mill. M3.
    9. Infrastrukturen i landbrugsdelen i Kolindsunds vestlige ende skal ikke ændres.
    10. Udgifter til vandløbsvedligeholdelsen falder på grund af fjernelsen af dele af nord og sydkanalerne.
    11. Den reducerede oppumpning i sundet giver bedre afvandingsforhold for de lave ådale vest for Kolindsund.
    12. Der opstår nye store habitater for fuglelivet i den 713 ha. store sø.
    13. Artsdiversiteten i fiskebestanden i Grenaens vandsystem øges.
    14. Der opstår store rekreative arealer i forbindelse med etableringen af søen.

     

    Forhold, der ikke er taget højde for

    1. Eventuelle forskelle mellem søens vandspejl og Nordkanalens kote, hvor søen igen tilløber Nordkanalen.
    2. Omkostninger forbundet med konstruktion af dæmningen.
    3. Den fortsatte udvikling i landbrugsarealerne vest for dæmningen.

     

     

  • Negative konsekvenser ved scenariet

    1. 6 sundgårde skal eksproprieres fuldstændigt.
    2. Djursland går glip af den økonomiske værdi, der findes i at have Jyllands største sø liggende her.
    3. Konstruktionen af dæmningen må anses at være en relativt bekostelig affære, idet vandtæt fundering ned til bæredygtig undergrund må anses for at være nødvendig i form af betonfundament eller spunsvægge banket ned på begge sider af dæmningen.
    4. Sætningerne i sundets vestlige ende opbremses ikke, og udviklingen i sundets vestlige ende vil være som i 0-alternativet. 
    5. Ørredbestanden reduceres med op til 84 %, da smolten skal passere søen, før den ledes ud gennem Grenaen ud til Kattegat.
    6. Fosfatbelastningen fra det afvandede areal pumpes direkte ud i søen uden mulighed for bundfældning eller reduktion med risiko for økologisk ubalance i søen til følge.
    7. En sø i økologisk ubalance vil påvirke ørredens vandring op til gydepladserne i de bagvedliggende åer i negativ retning.

     

    Åbne spørgsmål

    1. Vil den reducerede pumpeaktivitet forbedre afvandingen i de vestlige ådale?
    2. Kan reduktionen i ørredbestanden begrænses med åbne stryg?
    3. Er investeringen i en dæmning bæredygtig i lyset af den fortsatte udvikling jordbundsforholdene i sundets landbrugsareal?
    4. Kan den sidste del af Nordkanalen indtil sammenløbet i Grenaaen anvendes til afvanding af søen?
    5. Er etableringen af 713 ha. sø tilstrækkeligt til at forbedre grundvandsforholdene i området?