• Kolindsunds Venner fremlægger her et kort over den estimerede arealanvendelse i år 2021

    Kolindsunds Venner fremlægger her et kort over den estimerede arealanvendelse i år 2021

  • 0-alternativ, skrevet af Kolindsunds Venner

    Kortet er fremstillet udfra den betragtning, at landbruget fortsætter som hidtil på bedst mulig vis. Der afdrænes fortsat og nye drænrør lægges, hvor det er muligt og nødvendigt. Det forudsættes at nedbrydningen af brundyndet er nogenlunde lineær med en sætningsgrad på ca. 2 cm. årligt.
    Brundyndet har sat sig så meget, at det ikke længere er rentabelt at forsøge opdyrkningen af den. Dette område er stærkt vandlidende og har fået lov til at springe i eng eller krat. På de letteste af jorderne på brundyndet bliver der drevet høslet, men agerbrug er ikke muligt.

    Jorder på marinesilt og blådynd, der støder op til brundyndet er også ramt af afvandingsproblemer som følge af koterne, der ligger tæt ved brundyndets. Blådyndet har ikke sat sig i nær samme grad og store dele af denne jord kan fortsat opdyrkes.
    Sætningerne i brundyndet er aftagende, da jorderne ikke længere er opdyrket. Tilgangen af ilt til nedbrydningen er derfor forringet i forhold til de opdyrkede arealer.

    Midtkanalen vil stadig være intakt uden at være gået over sine bredder, men mange steder i brundyndet vil dræn og grøfter ligge i midtkanalens vandlinie, og jorderne dér vil ikke kunne bære markredskaber eller større dyr. De lavestliggende områder vil ligge mindre end 50 cm. over midtkanalens vandspejl. Grøfterne dér vil stå med blankt vand.
    Området vil give gode muligheder for insektædende småfugle, der kan finde ly, ynglepladser og rigeligt med føde i form af insekter, der udklækkes i vand. Mindre pattedyr som hare vil også kunne finde plads i de braklagte områder.

    Omkostningerne ved at holde området tørlagt er steget en del i forhold til i dag på grund af en forøget indsivning fra landkanalerne. Et større areal ligger lavere end i dag. Grundvandsspejlet i dette areal sænkes næsten tilsvarende, da drænrørene må lægges dybere. Dette vil forøge mængden af vand, der skal bortpumpes.

  • De forøgede vandmængder fra sundet opbremser vandet fra oplandet, og langt større arealer i de vestlige ådale må forventes oversvømmede end i dag. Produktionsjorden der skal betale pumpeafgifterne er reduceret kraftigt, og flere af disse jorder døjer med store afvandingsproblemer i regnfulde perioder. Det må forventes, at sundjorderne ikke længere er rentable i drift.
  • Positive elementer ved denne udvikling:

    1. Større habitater for småfugle og predatorer af disse, dvs. lærke, rørsanger, græshoppesanger, rørdrum med flere og rovfugle som musvåge og tårnfalk
    2. Sætninger i de uopdyrkede brundyndsjorder er stærkt reduceret.
  • Negative elementer ved denne udvikling:

    1. Et spredt og ringe landbrug, der er tvunget op på forstrandene hvor boniteten er meget lav. 
    2. Mere end en tredjedel af jorderne er opgivet og flere gårde er blevet værdiløse.
    3. Pumpeafgiften på de tilbageværende jorder er steget kraftigt, da disse er alene om at betale for tørholdelsen, og vandmængderne er steget anslået mellem 10 og 15 % på grund af forøget kortslutning gennem digerne og stigende tryk fra grundvandet fra højdedragene mod nord.
  • Åbne spørgsmål

    1. Kan landbruget i sundet bære denne udvikling frem til år 2021?
    2. Grundvandet på Djursland: Har udviklingen medført yderligere lukninger af drikkevandsboringer?
    3. Hvilke konsekvenser vil udviklingen have for de vestlige ådale?