• Kolindsund i historisk tid

    Kolindsund udgjorde i bronzealderen og den tidlige jernalder ikke længere et passabelt sund, men var gennem tidernes landhævninger blevet omdannet til en langstrakt brakvandsfjord. Der findes i Saxos danmarkskrønniker historier om vikingeskibsslag i nærheden af Thorsager. Kolindsund har dengang haft et lavt saltindhold grundet de mange kildevæld og det store nedbørsområde, der tilløb fjorden. Efter sigende var fjorden meget rig på fisk. På grund af den ringe indtrængen af vand fra Kattegat blev Kolindsund til en ferskvandssø, idet fjordens munding hurtigt sandede til, og blev til den gamle Grenå. Dette åløb havde store variationer med dybe åløb enkelte steder med dybder op til 3 meter skiftende til vide forgreninger med kun 30 cm. vand.

    Op gennem romantikken har landhævninger afkortet Kolindsund til den afgrænsning søen havde umiddelbart før afdræningen i 1870'erne. Søen blev i romantikken helt frem til afdræningen i vid udstrækning anvendt til pramtransporter og anden sejlads ind til tørvemoserne inde i midten af Djursland. Områdets bønder skar rør til tækning og foder til dyrene og hentede sig gode biindtægter i form af fisk fra søen. Fiskeriet har været ganske omfangsrigt, og søen gjorde god gavn, så længe den lå der.

    Vandstanden i Kolindsund og ådalene bagved var stærkt svingende på grund af den ringe vandtransport, der skete gennem Grenåen.

  • Det at søen gik over sine bredder i regnfulde perioder var nærmere reglen end undtagelsen. Hårdest gik det ud over ejerne af engdalene ved Kolind. Dette fik lodsejerne ned til søen til at kræve, at noget blev gjort for at forbedre afløbet mod øst. Planer forelå fra 1848 om at udgrave en sejlbar kanal ud til Kattegat, men de blev aldrig til noget, før afdræningen i 1873.

  • Kolindsund under afvandingen

    I 1869 lægges de første planer om at dræne Kolindsund. Oprindeligt var det planen at udtørre den vestlige del af sundet ved at bygge en dæmning tværs over søen. Projektet måtte dog opgives, da søbunden på stedet hvor dæmningen skulle anlægges var så blød, at al fyldjord forsvandt i dybet med samme hast, som det blev kørt på. Planerne måtte herefter lægges om, og projektet kom til at omfatte hele Kolindsund.

    Det var ikke lokale folk, der stod for planerne. Lodsejerne omkring søen havde jo god gavn af den, og det tog nogle år, før aftalerne med lodsejerne var på plads og det kun ved hjælp af stokkemetoden. Men projektmagerne måtte afstå væsentlige arealer i sundet som erstatninger til lodsejerne for de tabte fiskerettigheder og generne ved gravearbejdet, ligesom disse arealer fritoges for pumpeafgifter.

  • Det var viborgensiske embedsmænd, Kammerraad Grove, vandinspektør Dalberg, landinspektør Ulrick og fuldmægtig Mønsted, der stod for projekteringen. Finansieringen stod københavnske pengemænd for. Der blev dannet et aktieselskab med hovedsæde i København i marts 1872. I maj påbegyndtes anlægsarbejderne. Landkanalerne og Grenåen blev gravet ud med hakke, skovl og trillebør i årene 1872-73, og søen blev tømt for vand i sommeren 1874.

    Det gik godt med at udtørre søen i den tørre sommer, men Fannerup pumpestation viste sig hurtigt utilstrækkelig til at holde arealerne frie for vand i våde perioder. Kaptajn Enrico Dalgas blev tilkaldt som konsulent i oktober 1875, og han opholdt sig i Kolindsund en uges tid, hvorefter han gav projektet en sønderlemmende kritik. Han opfordrede til enten at opgive eller foretage væsentlige ændringer i projektet. Kritikken blev stiltiende taget til efterretning og man valgte at bygge pumpestationen Østre Maskine ved sydkanalen, hvad der fordyrede projektet væsentligt.

    Under aktietegningen i 1872 var man meget optimistiske med forventningerne til selskabets afkast, men en lavkonjuktur i landbruget ramte med fuld kraft i midten af 1870'erne og med det fordyrede projekt måtte selskabet økonomisk slæbe sig afsted, alt imens en del af jorden i sundet blev frasolgt til bønder i oplandet. Først i 1912, fyrre år efter aktietegningen, blev der udbetalt udbytte til aktionærerne.